Promote it søger praktikant


Er du Promote its nye PR-praktikant i forårssemestret 2019?

Brænder du for PR og kommunikation? Og ønsker du at prøve kræfter med promovering af fx musik, bøger, film, produkter, startups og events? Så er et praktikophold hos Promote it i efterårssemestret lige noget for dig!

Som praktikant hos Promote it bliver du en del af et lille dynamisk bureau. Her er passion, højt til loftet og kreativitet – og så har vi det sjovt, mens vi har travlt. Du indgår som en ligeværdig del af teamet og vi sørger for masser af plads til læring og udvikling.
Hos os vil du få mulighed for at opnå både indblik i og praktisk erfaring med presse- og kommunikationsarbejdets mange forskellige facetter og forløb. Vi tror på learning by doingog du vil derfor få opgaver på bordet fra allerførste dag.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil få hands-on erfaring indenfor…
Indledende kundemøder

Udarbejdelse af SoMe-strategier
Udarbejdelse af pressestrategier
Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder
Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister
Koordination, fx. af interviews og releasefester
Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder
Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres
Tekstproduktion til hjemmeside og sociale medier
Research
Udsending af produkter

Din profil:
Vi forestiller os, at du …
Læser på en videregående uddannelse som fx kommunikation, leisure management, musikvidenskab, moderne kultur, journalistik el. lignende. Dette er dog ikke et krav
Har stor interesse indenfor PR- og kommunikationsbranchen og ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor dette felt
Er nysgerrig, engageret, kreativ og initiativrig
Kan lide at arbejde med mange forskellige typer projekter og have flere bolde i luften

Hvem er vi
Promote it er et PR- og kommunikationsbureau. Vi startede i 2006. I dag bor vi i Løngangstræde, i hjertet af København. Vi arbejder primært indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne, bøger, film, startups, kulturevents og produkter.
Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mettelise på tlf. 2726 2623

Send en motiveret ansøgning senest den 15. maj 2019 til Mettelise på mettelise@promote-it.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!